Functional Safety Conference

FUNCTIONAL SAFETY FORUM 2022 FS Forum

Functional Safety Forum afholdt den 27. oktober 2022 hos Roskilde Kongrescenter!

Endelig havde vi fornøjelsen af at åbne dørene for årets FS Forum 2022

De veloplagte deltagere havde fundet vej til Roskilde Kongres Center, hvor dagens emne var risikohåndtering.

Vi havde også denne gang besøg af 4 spændende speakers, som alle gav gode bud på, hvordan risiko kan håndteres. Allerførst fik John Rasmussen fra Rockwell varmet godt op under deltagerne med sit indlæg om brugen af nødstop. Speaken gav grobund for gode spørgsmål og diskussioner, om bl.a. hvornår nødstop skal implementeres og ikke mindst vigtigheden af, at man aldrig skal være bange for at benyttes sig af det.

Efter en velfortjent pause, hvor erfaringer og viden blev delt flittigt, kom turen til Johan Galster fra Københavns Kommune med emnet: Virksomhed – Myndighed. Johan fortalte om hvor ”de” oftest så hændelser forekomme og at hovedparten relaterer sig til Human factor. Krydret med en masse spændende real-life historier, kom han godt rundt om emnet og gav bud på, hvordan man eventuelt kan modgå visse af disse hændelser. Som afrunding fortalte Johan om ”myndighedernes” beføjelser og virkemåde gav sit perspektiv af effekten heraf.

Ovenpå to meget spændende og meget forskellige indlæg, var det tid til en velfortjent frokostpause. Det var dejligt at se, hvordan der blev netværket, særligt da vi havde flere med, som ikke tidligere har fulgt FSCPH’s events.

Efter frokost kunne vi byde velkommen til Endress+Hauser ved Jens Fuglsang, som havde fokus på helhedsorienterede løsninger. Jens havde taget fat i forudsætningen for Functional Safety, nemlig at det er vigtigt at se helheden, fremfor at fortabe sig i certifikater, beregninger og værdier. For hvad hjælper en pålidelig SIL løsning, hvis ikke du har styr på dit design? – God engineering practice er stadig den bedste vej frem. Jens kom med mange interessante eksempler og deltagerne sørgede for en masse gode spørgsmål. Til sidst var tiden dog gået, men der var i den grad lagt op til videre drøftelser i pausen.

Det er fantastisk at se, hvordan sådan et arrangement kan sætte rammerne for en masse dialog, gode og interessante spørgsmål og ikke mindst skabe grundlag for en masse netværk.

Som sidste speaker på dagen, fik vi besøg af Nijs Duijm fra DNV. Nijs fortalte om emnet: Konsekvens, sandsynlighed og usikkerhed. Her tog Nijs bl.a. fat i risikoidentificering, hvor vi mennesker generelt er gode til at identificere risici, men samtidig er vi også virkelig dårlige til at vurdere sandsynligheden- især ved travlhed. Krydret med en masse gode historier og fængende billeder af brinteksplosioner, gav Nijs et interessant indlæg til brugen af risikomatrix ved identificering og vurdering af risici.

Herefter var der lagt op til netværk, og det sker bedst i hyggelige rammerne med udgangspunkt i spændende indlæg, masser af kaffe og endelig kage.

Igen må vi konstatere at passionen for Functional Safety, viden- og erfaringsudveksling er stor.

Vi er glade for al den positive feedback vi har fået. Vi blev helt sikkert alle en hel del klogere og fik skabt nye kontakter.

En stor tak til vores 4 speakere for at stille sig op og gøre sig til en samtalestarter, og tak til vores super engagerede deltagere, der udfordrer, netværker og er med til at gøre disse events til en succes.

Vi ser allerede frem til at tage imod jer alle sammen igen d. 4. maj 2023 i Roskilde Kongrescenter. 

Program │ Torsdag den 27. oktober 2022

08:00 - 09:00Registrering │ Morgenmad
09:00 - 09:05Velkommen
Praktisk information

Rikke Lund Jensen
Konferencier, Functional Safety Copenhagen (FSCPH)

Rikke er TÜV Rheinland certificeret Functional Safety Ekspert PH&RA og Functional Safety Engineer SIS. Hun har mere end 15 års erfaring fra olie & gas, farma og kemiindustrien.
Rikke har lang erfaring som facilitator ved risikovurderingsworkshops og arbejder til dagligt med Functional Safety opgaver.
09:05 - 09:50Rockwell Automation
Nødstop - Hvornår og hvorfor
Hvordan vurderes behovet for Nødstop og hvordan skal det installeres.

John Rasmussen
Lifecycle IQ Specialist, Rockwell Automation

John er certificeret TÜV Rheinland – Functional Safety Engineer indenfor, maskine og proces (SIS).
Derudover er han Cyber Security Specialist - Industrial Automation & Control Systems (IACS)
09:50 - 10:45Netværk │ Kaffepause
10:45 - 11:30Københavns Kommune
Kommunens ansvar
Bliv klogere på, hvilken rolle og ansvar kommunen har, hvor parterne kan gå fejl af hinanden og ikke mindst: hvor uheld kan ske.

Johan Galster
Risikospecialist, Københavns Kommune

Johan repræsenterer Københavns Kommune vedrørende virksomheder underlagt Seveso direktivet. Han har mange års erfaring med risikoområdet og ikke mindst kommunens syn på sagen.
11:30 - 12:30Frokost │ Netværk
12:30 - 13:15Endress+Hauser
Helhedsorienteret løsninger
Vigtigheden af ikke udelukkende at have fokus på certifikater og SIL værdier. Mekanisk integritet og god engineering er stadig en forudsætning for den bedste og sikreste løsning.

Jens Fuglsang
Adm. Direktør, Endress+Hauser

Jens har 20 års erfaring med instrumentering af bl.a. sikkerhedssystemer. Heraf 14 år indenfor Olie & Gas segmentet. Derudover er han uddannet Stærkstrømsingeniør.
13:15 - 13:45Netværk │ Kaffepause
13:45 - 14:30DNV Energy Systems
En risikoanalyse adresserer sandsynligheden ”probability” som farlige hændelser kan medføre.
Dette er ikke kun begrænset til sandsynlighed og konsekvenser men også de fysiske processer samt risikoen for eksponering af genstande/emner. Oplægget vil omhandle og vise eksempler på, hvordan man håndterer de forskellige ”sandsynlighedsmomenter” i en risikovurdering.

Nijs Jan Duijm
Risiko Specialist, DNV Energy Systems

Nijs udfører og gennemgår tekniske risikovurderinger i olie/gas industrien, højrisiko industri, infrastruktur, elektrolyse, PtX og CCS.
Fra tidligere arbejde og forskning i Holland samt fra Risø/DTU har Nijs opbygget en særlig viden indenfor risikovurdering af brandfarlige og giftige medier.
14:30 - 15:30Netværk │ Kaffepause
15:30 - 16:00Evaluering │ Tak for i dag
Programmet opdateres løbende – Sidst opdateret 24-10-2022
Bemærk venligst, ændringer kan forekomme.

KONTAKT OS

For generelle henvendelser, brug venligst vores kontaktformular nedenfor. Vi besvarer alle henvendelser så hurtigt som muligt.

    FSCPH

    FSCPH KONTAKT

    Telefon: +45 20 80 45 90

    E-mail: contact@fscph.com

    FSCPH KONTOR

    Gl. Rørbyvej 3, DK-4400 Kalundborg

    CVR nr. DK-36088001

    Sikker online betaling